Diskusprolaps i lænden

Diskusprolaps i lænden.

Lænden er det område af rygsøjlen, der hyppigst rammes af diskusprolaps. Dette er tilfældet hos 10-15% af alle folk med lændesymptomer.

En diskus er en støddæmpende bruskskive der ligger mellem 2 ryghvirvler. En diskus består af en ydre ring af fast bindevæv og en indre geleagtig kerne.

En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den ydre ring af diskus. Der kan så komme en udposning på den geleagtige kerne gennem revnen. Hvis diskusprolapsen sidder på et sted, så den kan irritere en nerve, kan man få rygsmerter, men først og fremmest symptomer i benet. Der kan være føleforstyrrelser og måske nedsat kraft i benet.

Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade, men oftest udvikles den gradvist over en årrække med tilfælde af kronisk dårlig funktion i lænden. Diskusprolaps kan forekomme i alle aldre, men hyppigst hos 30-50 årige.

Symptomerne på diskusprolaps kan variere meget. Der er oftest jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende, snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod. Nogle mennesker har slet ikke ondt i lænden, men har udelukkende bensymptomer, hos nogle dominerer bensymptomerne over lændesymptomerne, og hos andre dominerer lændesymptomerne.

Diagnosen stilles ved en grundig sygehistorie, hvor du fortæller kiropraktoren hvad der er sket og om dine symptomer, derefter en grundig undersøgelse, dette vil ofte klarlægge om der er en diskusprolaps og hvilken nerve den irriterer.


For langt hovedparten er en prolaps godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén.

 

diskusprolaps

 

 

Behandlingen tilpasses i hvert enkelt tilfælde den enkelte og vil ofte bestå af kortvarig aflastning (1-2 uger), smertestillende medicin, suppleret med information om tilstanden, behandling og øvelser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er rettet imod at undgå operation. Først iværksættes andre tiltag, som behandling eller øvelser. Kun når der er risiko for permanent nerveskade, kan en operation komme på tale.
Behandling kan være yderst effektiv i tilfælde af diskusprolaps. Vi følger de nyeste anbefalinger nøje og kombinerer manipulation/mobilisering og muskelteknikker med grundig information, instruktion i øvelser i de forskellige faser af helingsprocessen og opfølgende træning. Er der behov for det, tilrettelægges behandlingen i samråd med egen læge og/eller arbejdsgiver/sociale myndigheder.

Diskusprolaps i lænden- Hvad gør jeg?

Du kan finde de stillinger, der lindrer smerterne. Forsøg dig frem med stillinger/aktiviteter der får symptomerne i benet til at forsvinde.

Søg omgående læge hvis

Du ikke kan holde på urin eller afføring
 
Du ikke kan lade vandet, selvom du føler trang til det
 
Du har føleforstyrrelser i skridtet
 
Du pludselig får svært nedsat eller manglende kraft i benet – også selvom smerterne forsvinder.

 

Behandlingen på Hebe Rygcenter i Skanderborg vil ofte bestå af en kombination af kiropraktor, fysioterapeut, massage og i akutte tilfælde akupunktur.

Ring 88807080 og få hjælp nu!

Eller book online!

HEBE Rygcenter  ·  Adelgade 15  ·  8660 Skanderborg  ·  Telefon 88 80 70 80  ·  Telefax 88 80 70 89  ·  info@heberygcenter.dk