Ergonomi
Siddestilling.
Mange spørger hvordan man sidder mest korrekt på en stol? En klog mand har engang sagt at den rigtige siddestilling er den næste, hermed menes at det er godt at bevæge sig på en stol fra en stilling til en anden..
Vi anbefaler at man hele tiden holder ryggen i en neutral position, hvor man ikke hænger for meget eller retter sig for voldsomt op. Denne stilling holder man mens man skifter siddestilling mellem at sidde fremme på stolen, tilbage på stolen med ryglænet i ryggen, og mens man står op ved skrivebordet hvis man har hæve/sænkeborg. Vi anbefaler at man indretter sig arbejdsplads så den bliver så varieret som muligt, og sørger for at arbejdsopgaverne bliver planlagt således at de også bliver så varierende som muligt.
Kontorstol
Læge Tom Bendix, har undersøgt om man kan have fordel af at benytte dyre kontorstole i forhold til billige kontorstole. Konklusionen er at der ikke er forskel på den dyre og den billige stol. Grunden til at der ikke er forskel, er at man på den gode/dyre kontorstol med stor komfort sidder mere stille og derved får gener pga stillesiddende statisk arbejde, mens man på den billige med ringe komfort bevæger sig mere og derved kompenserer for den dårlige ergonomi.
Ergonomisk vurdering/gennemgang af kontor arbejdspladser.
Heberygcenters Mette Liin tilbyder ergonomisk rådgivning.
Ergonomi handler om samspillet mellem menneske, arbejde og miljø.
De belastningslidelser som hyppigst opstår, hvis der er ergonomiske problemer, er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver. Det kan for eksempel være muskelinfiltrationer, slidgigt og seneskedehindebetændelse.
Årsager til belastningsskader kan skyldes:
- Forkert arbejdsteknik
- Uhensigtsmæssig organisering af arbejdet
- Manglende tekniske hjælpemidler
- Uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen
Der vil blive taget udgangspunkt i den enkeltes arbejdsplads, arbejdsopgaver og eventuelle problemer. Under gennemgangen af arbejdspladsen taler vi sammen om løsningsforslag til forbedring af din arbejdsplads, og om muligt laver de ændringer der tales om.
Der vil efterfølgende blive lavet et opfølgende besøg efter nogle uger.
Hvis Jeres arbejdsplads ønsker en gennemgang så ring til Heberygcenter på tlf. nr 88807080 og aftal nærmere.
