Håndledssmerter
Håndledssmerter
Håndleddet er et meget komplekst led, som består af otte håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler.
Det belastes meget til hverdag og udsættes ofte for overbelastninger i forbindelse med fald, dårlige arbejdsstillinger, ensformige gentagne bevægelser etc.
Smerter og stivhed i et håndled opstår enten ved direkte traume eller manglende funktion af led, ledbånd, nerver og muskler.
Seneskedehindebetændelse er tegn på længere tids overbelastning, og behandlingen består i aflastning, ledfrigørende behandling af stive led håndleddet, samt bløddelsbehandling af spændte muskler i underarmen. Ofte vil behandlingen foregå sideløbende med en kur med gigtmedicin.
Kiropraktisk behandling består i at identificere og løsne fastlåste led ved ledbehandling samt løsne evt. spændt muskulatur i underarmen, da musklerne her styrer bevægelserne og stabiliteten af håndleddet. En præcis diagnose stilles ofte på baggrund af en ultralydsskanning eller en røntgenoptagelse foretaget på klinikken af en kiropraktor.
Ro og aflastning med håndledsstøtte eller håndledsbind, kan være en medvirkende faktor til smertelindring.
Optræning af muskulaturen i hånden og underarmen ved hjælp af hjemmeøvelser kan være en nødvendig del af behandlingen.
På Hebe rygcenter i Skanderborg varetager vi alle elementer i behandling af det smertende led.
