Hovedpine
Hovedpine kan meget ofte behandles effektivt. Hebe Rygcenters kombination af kiropraktor, fysioterapi, massage og akupunktur giver en effektiv behandlingmodel. Du vil inden behandling skulle fortælle din sygehistorie, efterfulgt af en undersøgelse. Årsagen til hovedpinen bliver herved klarlagt og vi kan begynde din behandling.
Hovedpine er ikke i sig selv en sygdom, men et symptom på, at noget er galt. Ofte er der flere sammenfaldende årsager til hovedpine. Man ser imidlertid tit, at det er muskel- og/eller ledproblemer i nakken der bliver "dråben, der får bægeret til at flyde over". Gør det ondt spænder man, og så bliver nakkens led mere stive.
Det forværrer smerterne og starter derved en ond cirkel. Hvis et led i nakken mister sin frie bevægelighed, gør det ondt. En række undersøgelser og klinisk erfaring viser, at hovedpinen ofte forsvinder, når led frigøres og muskler afslappes, så de igen virker normalt. Hos kiropraktoren kommer ca 10% først og fremmest på grund af hovedpine.
Det første en kiropraktor gør, inden han/hun afgør, omhan/ hun kan hjælpe en patient med hovedpine er, at undersøge om der er tegn på andre årsager til hovedpinen. Er der ikke det, og kan kiropraktoren sætte hovedpinen i forbindelse med led- eller muskelproblemer, kanhan/hun ofte gøre noget ved det. Hvis vi skulle finde et problem, der kræver anden behandling end det vi kan tilbyde henviser vi til de nødvendige fagpersoner.
I mange tilfælde af hovedpine er der tale om det man kalder spændingshovedpine som er relateret til dårlig kropsholdning. En dårlig holdning kan vha. den rette korrektion ændres så man fremover selv kan forhindre anfaldene af hovedpine.
Hvornår skal man søge læge?
Følgende symptomer bør føre til lægekontakt:
* Ring til vagtlægen, eller ring 112 ved pludselig opstået svær hovedpine, eller hvis der er et eller flere af følgende ledsagesymptomer: bevidsthedspåvirkning, høj feber, stivhed i nakken, kramper, synsproblemer, problemer med at tale, føle eller styre arme og ben.
* Kontakt din behandler snarest ved vedvarende hovedpine samt ved hovedpine ledsaget af hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, usikker gang, træthed samt psykisk ændring.
Hebe Rygcenter
Adelgade 15
8660 Skanderborg
