Musearm

Tennis-, muse- og golfalbue er populære udtryk for smerter i musklerne og disses tilhæftninger omkring albueleddet.

Tennis og golfalbue samt musearm opstår ofte ved overbelastning af musklerne i underarmen, hvorved de bliver spændte og forårsager irritation, hævelse og betændelse/inflammation, hvor de hæfter fast på overarmsknoglen.
Det kan være svært for denne tilstand at bedres, idet området skal have ro for at hele og ikke blive yderligere provokeret. Behandlingen består udover ro og aflastning ved hjælp af albuebind, af specifik muskelbehandling af de muskler, som ikke fungerer optimalt omkring albuen, ledbehandling af albueleddet, isbehandling af muskeltilhæftningerne samt anti-inflammatorisk medicin.

I svære tilfælde kan det være nødvendigt med blokadebehandling af området.

Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt smerterne i albueled og underarm skyldes eller forværres af spændinger og irritation af muskler, led og nerver i nakke og skulder. Det er også vigtigt at få klarlagt, om daglige rutiner/bevægelser på jobbet eller i hjemmet er med til at fastholde irritationen i muskeltilhæftningerne, er det tilfældet skal disse rutiner oplægges eller helt elimineres.

I disse tilfælde vil ledbehandling og bløddelsbehandling af de involverede led og muskler have en positiv effekt på albuesymptomerne.

HEBE Rygcenter  ·  Adelgade 15  ·  8660 Skanderborg  ·  Telefon 88 80 70 80  ·  Telefax 88 80 70 89  ·  info@heberygcenter.dk