Hoftesmerter

Hofte- og lyskesmerter er karakteriserede ved smerte i lysken, hofteregion, der tillige kan føles i balle, lår og / eller knæ.
Afhængig af årsagen til hofte / lyskesmerter, kan der være større eller mindre grad af stivhed i hoften.

Hofte / lyskesmerter kan opstå ved direkte traume (slag), men opstår oftest fordi leddet belastes skævt i forbindelse med f.eks. sport, daglige aktiviteter eller som følge af slidtage.

Hos børn kan hoftesmerter skyldes forandringer i lårbensknoglen eller hofteskålen, og hos ældre er slidgigt en hyppig årsag til hoftesmerter.
Kiropraktorens vigtigste opgave er at finde årsagen til hofte - og lyskesmerterne og herefter afgøre, om problemet er egnet til behandling på Hebe Rygcenter, eller om der skal henvises til egen læge eller andre i sundhedsvæsenet.

Behandlingen på HEBE  rygcenter vil være rettet mod at normalisere funktionen af hofteleddet og de omkringliggende led og muskler. Ofte vil også lænd, bækken og evt. knæled og ankel / fod medtages da disse led ofte også er involveret.

Selv om der er slidgigt i en hofte, kan man sagtens modtage kiropraktisk behandling. Dog vil graden af slid være afgørende for, hvor succesfuld behandlingen vil være.

HEBE Rygcenter  ·  Adelgade 15  ·  8660 Skanderborg  ·  Telefon 88 80 70 80  ·  Telefax 88 80 70 89  ·  info@heberygcenter.dk