Slidgigt

Årsager til slidgigt

  • Slidgigt kan skyldes hårdt fysisk arbejde over en længere periode

  • Kan opstå som følge af en skade, såsom fraktur eller meniskskade.

  • Overvægt

  • Medfødte ledlidelser

  • Arv- gener

Slidgigt er meget hyppigt forekommende i den danske befolkning.. Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader. Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid, men som ikke nødvendigvis giver symptomer. 

 

Symptomer

Når slidgigt giver symptomer, vil disse hyppigst være:

  • Smerter omkring leddet, som i starten kun provokeres ved igangsætning - det vil sige, når leddet efter en pause skal til at bruges igen. Efterhånden opstår der desuden smerter ved belastning, og til sidst også i hvile
  • Udstrålende smerte væk fra leddet
  • Stivhed i leddet og i vævene omkring leddet
  • Hævelse af leddet, særligt i forbindelse med belastninger
  • Skuren og knasen af leddet
  • Misdannelse af leddet
  • Nedsat bevægelighed af leddet
  • Svind af muskelfylde og kraft omkring leddet

 

Smerterne kan variere fra let baggrundsømhed til skarpe jagende smerter, og de kan være til stede periodevis eller konstant. Typisk er de værst om morgenen og efter hvile, og de bedres med aktivitet. De hyppigst angrebne led er tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ. Slidgigt opstår når den brusk, der dækker ledfladerne, langsomt nedbrydes og bliver tynd og ujævn. Der forekommer desuden hævelse af slimhinderne i leddet og den omkringliggende ledkapsel samt påvirkning af muskler og ledbånd omkring leddet. Brusken i leddet forsvinder efterhånden helt, og de knogler, der indgår i leddet forstørres, idet der bygges nyt knoglevæv. Ledkapsler og ledbånd bliver tykkere, og musklerne bliver svagere. Leddet fungerer ikke normalt, det bliver stift, mindre stabilt og bevægelserne uhensigtsmæssige.

En meget væsentlig årsag til smerter fra led med slidgigt, menes at være spændinger og muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler og overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led. Derfor kan man have god gavn af kiropraktisk behandling, selv om man har slidgigt.

Hvis kiropraktoren ud fra sygehistorien og den fysiske undersøgelse mener, at der er mulige slidforandringer, vil der oftest blive foretaget en røntgenundersøgelse for at vurdere dette.Afhængig af graden af slitage vil behandlingsteknikken blive tilpasset den enkelte person. Kun i tilfælde af svære slidforandringer kan det være vanskeligt at arbejde med de involverede led.

Behandlingen vil bestå af  kiropraktisk behandling med ledmanipulation og/eller mobilisering samt massage, tryk eller stræk af de
omkringliggende muskler kombineret med fysioterapeutiske øvelser til hjemmebrug. Kiropraktisk behandling kan ikke fjerne slidgigt, men den har en lindrende effekt på symptomerne, ved at forbedre bevægeligheden af de slidte led og de omkringliggende muskler og deres senetilhæftninger. Folk med slidgigt oplever meget tit at have betydelig bedre bevægelighed og mindre ømhed/smerte efter behandling.

På HEBE Rygcenter sammensætter vi den mest optimale behandling for dit problem, men er du i tvivl om, hvorvidt du kan have gavn af kiropraktisk behandling, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.

slidgigt

 

 

HEBE Rygcenter  ·  Adelgade 15  ·  8660 Skanderborg  ·  Telefon 88 80 70 80  ·  Telefax 88 80 70 89  ·  info@heberygcenter.dk