Sportsskader- sports kiropraktik

Sportsskader- sports kiropraktik

Kiropraktor Jens Kjærgaard er tilknyttet som kiropraktor for 1 division håndboldholdet Skanderborg Håndbold.

Topatleter såvel som motionister har behov for at være fri for smerter for at kunne yde det optimale. Især for topatleter er det dog nødvendigt at kunne yde det maximale, da  kan betyde forskellen på at vinde eller tabe. Generelt har alle dog det ønske at kunne udøve sin sport uden at være hæmmet i udfoldelsen af denne.

Stadig flere og flere atleter både på motions og professionelt plan benytter sig af muligheden for at få en kiropraktor til at undersøge og behandle kroppens led.  Tværfaglig behandling er særdeles effektiv behandling for en række sportsskader og ofte skal der både kiropraktor og fysioterapeut til at arbejde med problemet samtidigt for at opnå det mest optimale resultat.

Vi fokuserer selvfølgelig på den enkeltes specifikke problem, men vi søger samtidig at analysere den sammenhæng symptomer og sporstgren/specifikke bevægelser har. Dette gøres ved at foretage en analyse af næsten samtlige kroppens led og deres overordnede måde at fungere sammen på. Det giver os en mulighed for at arbejde hen mod en total optimering af bevægeapparatet (kroppens led og muskler).

Lyskeskader
Der kan være både ledmæssige såvel som muskelmæssige forklaringer på lyskeskader. Egentlige muskelskader i lysken opstår oftest, fordi at der er en forkert funktion af regionen og at musklerne i området derfor bliver overspændte. Ved analyse af alle leddene i benene, bækkenet og lænden findes årsagen til spændingerne.

Behandles de bagvedliggende ledproblemer slapper muskulaturen af og får derved normaliseret sin blodforsyning, hvilket fremskynder ophelingen væsentligt.

Ved denne tilgang til behandlingen opnås ikke alene en langt hurtigere løsning på problemet, og der er samtidigt gjort en indsats for at forebygge, at det kommer igen.

Forstuvninger i anklerne
Forstuvninger i anklerne kan efterlade stivheder i fodleddene med smerter og nedsat funktion til følge,
men ofte er disse stivheder asymptomatiske. Blot efterlader de en tilstand, hvor fodens afsæt ved gang
og særligt løb bliver mindre kraftfuldt.

Det er normalt ændringer, der sker så gradvist, at man vænner sig til det og ikke registrerer, at der er
et problem - før det bliver fjernet.

Der kan efter den første skade opstå en forøget tendens til gentagne forstuvninger / forvridninger.

Denne tendens vil også kunne fjernes eller reduceres ved kiropraktisk behandling.

Andre sportsskader
Lyskeskader og ankelskader er blot enkelte eksempler på de mange typer idrætsskader, som behandles på klinikken.

Nedenstående er andre skadestyper, som vi hyppigt ser:

Forfodssmerter / nedfald- Ses ofte hos individer der er i opstartsfasen af træningen, eller som øger træningsintensiteten

Springer- og løberknæ- Er en overbelastningsskade som skyldes forkert eller for hård brug af området igennem længere tid.

Slid på knæskallens bagside-  Især unge kvinder kan have smerter fra bagsiden af knæskallen men det kan ses hos alle- både mænd og kvinder, idrætsfolk/ikke idrætsfolk.

Hofte/bækkensmerter- Der kan være mange årsager til hoftesmerter eller bækkensmerter, men de skyldes i forbindelse med sport ofte fald eller forkert belastning.

Seneskedebetændelse i håndleddene- Skyldes oftest forkert eller for hård belastning igennm en længere periode.

Tennis- og golfalbuer- Ses ofte i forbindelse med de to nævnte sportsgrene, men kan ses hos alle som laver gentagne belastninger i håndledsbøjning eller håndledsstræk.

Skulderproblemer.- Ses ofte i kaste/ketcher sportsgrene.


 
 
 

HEBE Rygcenter  ·  Adelgade 15  ·  8660 Skanderborg  ·  Telefon 88 80 70 80  ·  Telefax 88 80 70 89  ·  info@heberygcenter.dk