Rygsmerter- hvad gør jeg?

Hvis du har rygsmerter er det vigtigt at finde ud af hvorfor du har ondt og om  du har en diskusprolaps i lænden eller lumbago også kaldet hekseskud eller hold i lænden. Stive led og diskusprolapser kan også ramme nakken eller midtryggen, men lænden er det område der rammes hyppigst. Som oftes skyldes rygsmerterne helt ufarlige tilstande, det kan imidlertid gøre meget ondt.

I de tilfælde hvor der er rifter eller revner i bruskskiverne irriteres de små nerveender i yderkanten af skiven. Der kan også være tale om en diskusprolaps i lænden, som trykker på eller irriterer en nerverod- som kan give smerter i benet eller armen, afhængigt af prolapsens lokalisering. I en for snæver rodkanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særlig omkring facetleddene). Ofte vil musklerne blive spændte og gøre ondt. I sjældne tilfælde kan det være en anden (og eventuelt alvorlig) sygdom, som er baggrunden, f.eks. brud i ryggen, svulster eller infektion/betændelse på grund af en gigtsygdom. Dette omfatter kun nogle få procent.

Hvordan er ryggen opbygget?
Ryggen er stærkt bygget og tåler som udgangspunkt kraftig belastning. Den gør det muligt, at vi kan bevæge os oprejst, og den beskytter nervefibrene i rygmarven, Den består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver med et blødt materiale i midten, som fungerer som "stødpude". Mellem hver hvirvel findes 2 facetled ("styreled"), som tillader bevægelse og sørger for stabilitet.

Flere lag af muskler er vigtige for stabilitet og bevægelighed. Med årene kommer der normalt aldersforandringer, særlig i bruskskiverne. De bliver lavere og kan få revner. Undertiden kan det bløde materiale i midten af bruskskiverne blive presset ud igennem en sådan revne og trykke på en eller flere nerverødder i rygmarvskanalen eller i en nerverodskanal. Et sådant udpresset bruskskiveindhold kaldes en diskusprolaps. Op til 35% af os kan have en discusprolaps, uden at det gør ondt.

Hvornår skal man søge hjælp?

Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør imidlertid søge hjælp, hvis:

- Du føler dig utryg ved hvad der kan være galt.
- Smerterne er stærke, og der er utilstrækkelig effekt af den smertestillende medicin,

  eller når du aflaster ryggen.
- Du føler behov for sygemelding, eller hvis smerterne ikke hurtigt bliver bedre.- Du mærker nedsat muskelkraft.
- Du får problemer med vandladningen eller bliver følelsesløs i skridtet (dette kan skyldes en stor  diskusprolaps, som skal opereres inden for 24 timer).
- Du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg.

Gør en kiropraktisk behandling ondt?
Nej. Erfaringen viser, at patienten der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler stort ubehag ved behandlingen, men føler sig bedre tilpas, mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen. Erfaringen viser også, at det er de nye patienter der synes kiropraktisk behandling kan gøre lidt ondt. Hvis man er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler nemmere ubehag.

Er det farligt?
Kiropraktisk behandling er den mest effektive og samtidig mest skånsomme behandling af gener fra bevægeapparatet. Videnskabeligt er det vist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser og samtidig er bivirkningerne minimale. Før kiropraktoren går i gang med selve behandlingen, foretages en grundig undersøgelse af patienten for at udelukke evt. ricisi.

Hvad er det der giver en knæklyd?
For mange mennesker er den knæklyd der opstår ved manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd der kommer når man "knækker" fingre. Når et led manipuleres øges volumen på den omsluttende ledkapsel. I ledkapslen findes en ledvæske, som i en brøkdel af et sekund forvandles til en gas. Derved opstår en lille "eksplosion" som man kalder et "knæk". Som regel gør det ikke ondt når man f.eks. "knækker" fingre. Leddene får blot en følelse af lethed og bedre bevægelighed.

Får man løse led?
Nej. Kiropraktoren behandler KUN de led der er mindre bevægelige end normalt. Derved mindskes slidtagen generelt.

Hvor mange behandlinger skal der til?
I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere. Hvor mange behandlinger der kræves vurderes individuelt fra person til person og fra den ene behandling til den næste, alt efter hvor hurtigt der indtræffer en bedring i patientens fysiske tilstand.

Hvor ofte må man få en behandling?
Hvor ofte en behandling er tiltrængt afgøres af bevægeligheden i rygsøjlen eller det pågældende led i arme eller ben. Hvis der er nedsat bevægelighed (HYPOmobilitet) i et led er det på sin plads med en manipulation. Er der normal bevægelighed eller for meget bevægelighed (HYPERmobilitet) i et led vil en kiropraktor ikke behandle leddet.

Skal man have en henvisning fra egen læge?
Nej. Det er ikke et krav, at man skal have en henvisning for at konsultere en kiropraktor.

Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med den respektive læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, evt. videre henvisning o.s.v.

Har en henvisning betydning for prisen?
Nej. Hvad enten man har en henvisning eller ej er prisen den samme for alle. Priserne er overenskomst bestemt af den offentlige sygesikring og prisen på behandling  er fastlagt efter  et enhedssystem (se i øvrigt honorarlisten under Priser).

Hvad kan jeg selv gøre?
Den bedste førstehjælpsbehandling man kan give sig selv er oftest at nedkøle det smertende område med en ispakning i ca. 15 min samt at tage håndkøbs smertestillende tabletter, f.eks. ipren, ibumetin etc. Trykaflastning af det pågældende led kan i starten lindre men forholdsvist hurtigt gælder det ofte om at komme på benene og i bevægelse.